Forgotten places

Forleden dag var jeg hjemme hos Pauline. Hun viste mig et sted hun havde fundet. Der var magisk, stille, bortset fra vores latter der lød i den lille skov. Himlen var gemt væk af de mange høje træer, men ind i mellem trængte der små lysstråler igennem, som lavede skygger i vores ansigter. Der var magisk.

Bemærk! Dette indlæg er tidsindstillet da jeg, som sagt før, er i Spanien. Jeg vil også lige gøre opmærksom på, at Pauline har taget det første billede der bliver vist i dette indlæg.