torsdag den 22. november 2012

The end of November

Jeg ved godt at jeg ikke får blogget meget her for tiden. Jeg har egentlig ikke nogen undskyldning, alting går bare så stærkt. Jeg har svært ved at finde overskuddet til at tage billeder, til at fordybe mig i ting. Jeg føler også at det jeg gør ikke er godt nok. Det er ligemeget hvad jeg gør, kan det ikke måle sig med det de andre gør. Det gør mig frustreret og ked af det, men det er som om ingen forstår det.
"Lad være med at sammenligne dig selv med andre!" siger de, og inderst inde ved jeg godt at de har ret. Men alligevel kan jeg ikke lade være. Jeg tror måske jeg vil holde en lille pause med at blogge. I lægger nok ikke mærke til det, da jeg alligevel ikke blogger så ofte. Jeg lover at jeg nok vil komme til at blogge igen, men først når jeg har fået overskuddet til det igen.

På gensyn

tirsdag den 6. november 2012

I'm just a dreamer


Jeg har ønsket mig et kort i så ufattelig lang tid. Det var især da jeg fik lavet om på mit værelse, jeg begyndte at overveje kraftigt, om jeg skulle købe et. Da jeg her fornyligt fyldte år, fik jeg dette smukke verdenskort. Og her i går begyndte jeg at sætte små nåle i, for at markere de steder jeg gerne vil hen. Som mange af jer nok ved fra tidligere indlæg, er min største drøm at rejse verden rundt. Og hvor er det dog fint, hver dag at blive mindet om, at det snart er mig, der skal drage ud i den store vide verden. Alle de eventyr der bare ligger og venter på mig gør mig helt varm indeni!

lørdag den 27. oktober 2012

That autumn feeling



 

Efteråret er her for alvor, og jeg elsker det. Aldrig har jeg før været så glad for en årstid, som jeg er for efteråret nu. Hvor er det inspirerende, at hver evig eneste gang jeg kigger ud af mit vindue, ser jeg tusindvis af røde, gule, brune blade dale ned fra de store kastanietræer udenfor. Hvor er det dejligt, at jeg skal begynde at finde de store og tunge uldtrøjer frem fra klædeskabets gemmer, og at jeg skal iføre mig bløde halstørklæder og lodne vanter. Og hvor er det fint, at tilbringe en kold dag, med en varm og kærlig pige, mens man befinder sig midt i alt dette. Det er det bedste jeg ved!

torsdag den 11. oktober 2012

Golden Ocean




Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive... Jeg undskylder for mine intetsigende tekster her på det seneste, og mest af alt for mit fravær. Der sker så meget her for tiden, for meget til at jeg kan skrive det her. Jeg har været lidt nede, men nu har jeg det godt igen. Jeg takker for jeres søde kommentarer, de er så dejlige at læse. Jeg håber I har det godt derude, og ikke er blæst helt væk i det her vejr.

tirsdag den 2. oktober 2012

Jeg er tom. Tom for ord, tom for tanker, tom for inspiration, tom for billeder, tom for en overskrift, tom for alt. Bare tom. 

onsdag den 12. september 2012

For the love, I'd fallen on



 Der bliver mørkere, koldere og bladene mister sin farve. Jeg folder mine shorts pænt sammen, stiller min yndlings te forrest i skabet og flytter ind under min dyne. Glæder mig til hvide snefnug og gåture i regnvejr under min paraply, men savner mine solbriller og det varme sand. Føler mig lille, men samtidig  så stor. Lytter konstant til Bon Iver, medens jeg ser på bladende falde. Efteråret er her.

På gensyn sommer, vi ses næste år. 

søndag den 26. august 2012

Pretty like a rainbow

Jeg faldt over denne yndige paraply i den lokale Kvickly. Man kan da ikke andet end at blive glad, når man ser alle regnbuens farver, under de grå skyer. Det kunne jeg ihvertfald ikke stå få, og vil nu hellere end gerne ud og gå en tur i regnvejr, og smile under min egen lille regnbue.

Copenhagen Cooking - Nordic Taste

 
 

Min mor har altid interesseret sig for madlavning. Både at lave maden og derefter spise den. Så derfor var det da oplagt, at vi alle skulle slæbes med til et lille tasting-arrangement, som gik under temaet Nordisk mad. Jeg blev positivt overrasket over alle disse smagsoplevelser som jeg har fået idag. Hvis I er interessede i madlavning synes jeg I skal tjekke Copenhagen Cookings andre events lige her.

fredag den 24. august 2012

Benalmádena




Pyha, hvor er det dog lang tid siden! Alting er lige pludselig gået så stærkt, og i går kom jeg i tanke om at jeg slet ikke fik vist jer nogle billeder fra min ferie i Spanien. Men her er de så. Tusindvis af forvirrede samtaler omkring hvilken retning vi skulle køre, smukke Alhambra, forræderiske aber, som satte hovederne sødt på skrå, når du så på, men stjal dine ting når du kiggede væk, turkise badestrande, lækker tapas, is og majestætiske bjerge. 

fredag den 10. august 2012


Jeg er utrolig beæret over at kunne meddele jer at jeg er blevet nomineret til to Liebster blog awards. Det er de to utrolig søde piger ved navn Pauline & Liv som har nomineret mig. Jeg ved egentlig ikke rigtigt noget om det, men så vidt jeg har forstået skal jeg skrive elleve ting omkring mig selv, svarer på de spørgsmål de har stillet mig, selv nominerer elleve af mine foretrukne blogs som har under 200 faste læsere og derefter stille dem nogle spørgsmål. Jeg er simpelthen så stolt over at se mit navn blandt andre store bloggere, så tusind gange tak til jer!


11 ting omkring mig:
-          Når jeg bliver ældre vil jeg gerne rejse verden rundt
-          Jeg har altid gerne ville have langt hår, men det bliver aldrig længere end skulderlangt
-          Mine yndlingsblomster er valmuer
-          Jeg elsker at sejle, og hader at flyve
-          Jeg ville klart vælge en kjole frem for et par jeans
-          Jeg har altid gerne ville til New York, men har aldrig været der
-          Jeg bruger min fars kamera til at tage billeder med
-          Jeg har huller i ørene
-          Jeg har gået til tennis, dans, håndbold, ridning og kor, men ingen af tingene har foregået i længere tid end et år
-          Jeg har siden jeg var helt lille, ønsket mig at bo på et slot
-          Jeg er meget indadvendt, og hader at være midtpunkt


Livs spørgsmål og mine svar:
- Hvad får dig til at føle dig smuk: Mine omgivelser. Jeg føler mig smukkest når jeg selv er omringet af noget smukt.
- Beskriv din stil med 3 ord: Feminin, afslappet og lidt flippet.
- Hvad gør dig inspireret: Der er simpelthen så mange ting der inspirerer mig, men lige for tiden bliver jeg meget inspireret af andre bloggere.


Paulines spørgsmål og mine svar:

- Hvor lang tid har i blogget? Jeg har før blogget lidt sammen med min veninde Pauline, men denne blog er den første jeg har haft helt for mig selv. Den har jeg haft siden maj måned 2012.

- Hvad er jeres mål med jeres blog? Jeg har egentlig ikke noget mål med min blog, det er bare min måde at dele mine billeder med andre, og hører deres meninger omkring dem.
- Hvilken blog er jeres absolut yndlings? Smileandsayfromage.blogspot.com som styres af fantastiske Andrea.
- Reklamere du meget for din blog? Jeg har reklameret meget for den i en periode, men nu gør jeg det ikke rigtigt længere.
- Hvad synes du om 'Vil du blive fast læser?' kommentarer? Det kunne jeg ikke selv finde på at skrive, det er jo op til folk selv om de kan lide bloggen.
- Hvilken musikgenre høre du mest? Jeg hører nok mest pop.
- Går du med makeup til hverdag? Ja, det gør jeg en gang i mellem.
- Læser du meget? Ja, det gør jeg.
- Er der altid orden på dit værelse? Nej, man kan vel rettere sige at der aldrig er orden på mit værelse, haha.
- Hvad er dit yndlingsfag? Jeg kan ikke nøjes med et, så det bliver nok; engelsk, historie og dansk.
- Hvad er dit drømmejob? Åh, det skifter så ofte, men lige for tiden kunne jeg godt tænke mig at blive arkæolog.


Jeg kan desværre ikke nominere hele 11 blogs, så I må ”nøjes” med disse helt fantastiske eksemplarer.
-          drejebogen.blogspot.com
-          accordingpauline.blogspot.com
-          hapinesubeauty.blogspot.com
-          eventyrlysten.blogspot.com
-          lovefashionandphotos.blogspot.com


Og dette er så mine spørgsmål til dem:
-          Hvad inspirerer dig?
-          Hvordan vil du beskrive dig selv?
-          Hvad mener du meningen med livet er?
-          Hvis du måtte vælge et sted i hele verden hvor du kunne tage hen lige nu, hvor skulle det så være?
-          Et citat der siger noget om dig som person?


Jeg beklager meget at dette blev sådan et langt indlæg, og mange af jeg gav nok op fra start af. Men til jeg der er noget hele vejen her til, tak, fordi I gad at læse mine svar. Til slut vil jeg (igen) takke Pauline og Liv for at nominere mig. TAK!

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at hvis jeg igen skulle blive nomineret, hvilket jeg ikke finder meget sandsynligt, vil jeg desværre ikke svarer på flere spørgsmål som det ser ud nu.

søndag den 5. august 2012

Frem og tilbage


Der er mørkt omkring os. En enkelt lysstråle viser os vej. Vi følger den. Duften af gran gør mig rolig. Vi kender ikke stedet, har aldrig været der før. Der hænger et blad i luften. Men, det hænger ikke. Det bevæger sig frem og tilbage, og derefter op igen. Som om det bliver ved med at falde. Står stille i luften, og svæver så igen frem og tilbage. Vi vender om. Kan ikke finde vej tilbage. Vi går frem og tilbage, men vi ender det samme sted hver gang. Frem og tilbage, frem og tilbage.

mandag den 30. juli 2012

Forgotten places





Forleden dag var jeg hjemme hos Pauline. Hun viste mig et sted hun havde fundet. Der var magisk, stille, bortset fra vores latter der lød i den lille skov. Himlen var gemt væk af de mange høje træer, men ind i mellem trængte der små lysstråler igennem, som lavede skygger i vores ansigter. Der var magisk.

Bemærk! Dette indlæg er tidsindstillet da jeg, som sagt før, er i Spanien. Jeg vil også lige gøre opmærksom på, at Pauline har taget det første billede der bliver vist i dette indlæg. 

tirsdag den 24. juli 2012

Butterfly fly away

Om ca. 24 timer sidder jeg i et fly på vej til solrige Spanien, hvilket resulterer i at bloggen bliver lidt stille de næste 2 uger. Jeg regner dog med at tidsindstille et par indlæg, så I får noget at læse om, alt i mens jeg ligger på stranden, er oppe i bjergene, beundrer Alhambra eller hvad jeg nu ellers kan finde på.

lørdag den 21. juli 2012

Møn









I dag kom jeg hjem fra fire fantastiske dage på Møn. Jeg tror aldrig jeg har set så smukt et landskab før, og aldrig har jeg haft så ondt i fødderne som nu af at gå alle de lange ture som jeg har. 497 trin ned, 497 trin op, smukke blomstermarker, små dunede skyer på himlen, fossiler, morgenture på klinten, møn is (som jo hører sig til, hørte jeg) og en masse andre uforglemmelige oplevelser.

søndag den 15. juli 2012

Loppefund





Ih, hvor har jeg altså glædet mig til at vise jer disse ting, jeg fik købt på et loppemarked i dag. Den yndigste skrivemaskine, ved navn Erika, et smukt gammelt Polaroid kamera, og en lækker lædertaske. Tilsammen 75 kr. i alt. Lige inden vi tog afsted sagde jeg at det var disse ting jeg ville kigge efter, og mærkværdigt nok, lå de allesammen og ventede på mig. Åh, hvor jeg glæder mig til alle de hyggelige breve jeg kommer til at skrive, og alle minderne gemt som polaroid fotografi.

Forresten har jeg også lige en anden nyhed; i går bestilte min far et spejlreflekskamera (!!). Det blev et "Canon eos 60d", et vældig dyrt kamera. Dog er det hans, men det ender garanteret med at det er mig der kommer til at bruge det mest, haha!

Hvad er jeres bedste loppefund?

torsdag den 12. juli 2012

Regn, regn, gå din vej...





Endelig kunne jeg føle sommeren. Helt stille og fredfyldt var den der, næsten uden jeg lagde mærke til det. Jeg var bare så glad, og tilbragte hele dage under skyggen af mit æbletræ. Jeg kunne plukke jordbær, spise sure kirsebær og gå og holde øje med hindbærene, som langsomt begyndte at få farve. Og idag er det ikke vejr til andet end at sidde indenfor og drikke lemon te, se en film, og bosætte sig under sin dyne. Igår fik min mor et "nødopkald" fra min papmormor. Hun var blevet rigtig syg, og kunne ikke passe min onkel (haha, det kræver en længere forklaring),  så derfor ringede hun og spurgte om vi ikke kunne passe ham. Efter flere timers skrigeri, og "Solen er så rød mor" omkring 20 gange, faldt han endelig i søvn i min favn.

Tusind tak fordi I er begyndt at skrive flere kommentarer, det er rigtig dejligt!

fredag den 6. juli 2012

Siden sidst har jeg:

1. Været på kanalrundfart i København, og har bla. beundret den lille havfrue, operahuset og de hyggelige husbåde
2. Drukket skoldhed te med honning, som har lindret min ømme hals
3. Langt om længe fået min egen bærbar. Den er af mærket HP og modellen hedder DV6-6C50

Hvad går I rundt og laver?

onsdag den 4. juli 2012

Tyve små gule blomster

Der ligger tyve yndige gule blomster i min hånd. Hver enkelt lille blomst, symboliserer én af mine læsere. Jeg havde ikke i mine vildeste drømme troet at jeg ville få tyve faste læsere! Især ikke så hurtigt. Jeg havde aldrig troet jeg jeg skulle blive "til noget" inde for denne fantastiske blog verden. Der findes så mange fine og inspirerende blogs, men alligevel er der tyve mennesker der giver sig tid til at læse min tanker, se mine billeder og en gang i mellem ligge en lille kommentar. Ih, hvor har jeg det bare skønt lige nu. Jeg håber at I har det ligesådan. Tusind tak!

mandag den 2. juli 2012

Starten på en ny måned




Min solcreme er lækker, jeg ved det godt.

//Nederdel - Vistnok fra New Yorker // Blomster top - Vistnok også fra New Yorker // Parfume - Gave fra min far// Solcreme - Matas//

Disse ting, er ting som jeg virkelig har gjort brug af i juni måned. Nu har vi så taget hul på juli, og kan med glæde se frem til en hel måned med sommerferie, ihvertfald for mit vedkommende. Håber i har det godt derude, og har nydt de enkelte solskinsdage der har været. I dag var jeg med min morfar og min søster, ude og finde guld, haha. Som I nok har regnet ud fandt vi ikke noget, men det var da hyggeligt alligevel. Desværre glemte jeg mit kamera (igen!), skønt der var utrolig mange ting at tage billeder af.

Noget andet jeg gerne lige ville fortælle jer er, at jeg nu har 13 faste læsere (hurra!), men jeg savner dog virkelig jeres små søde kommentarer. Mange af mine indlæg har slet ikke nogen kommentarer. Har I ikke noget at skrive eller interessere det jer bare ikke? Jeg synes ihvertfald at det er hyggeligt at læse hvad I synes, så det ville altså være rart.

Så har jeg lavet lidt om på layoutet. Hvad synes I om det? Bliver det for meget med det ude i siden? Jeg vil rigtig gerne hører jeres mening, så jeg kan gøre bloggen bedre.

lørdag den 30. juni 2012

Sommerferie!




Endelig blev det sommerferie. Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er lige nu. Det er dagen jeg har set frem til i et helt år. Dagen hvor man for en gangs skyld ikke skal tænke på lektier, fremlæggelser, og andet skolearbejde. Dagen hvor man føler sig fri, og ser frem til den lange ferie man har foran sig. Mit hoved er fyldt med ting som strandkjoler, "Sommer Summarum", isvafler, lange dage med veninderne, vandkamp og solskin.

Åh, sommer hvor jeg dog elsker dig!


Skal I lave noget specielt i jeres sommerferie? God sommer!