mandag den 30. juli 2012

Forgotten places





Forleden dag var jeg hjemme hos Pauline. Hun viste mig et sted hun havde fundet. Der var magisk, stille, bortset fra vores latter der lød i den lille skov. Himlen var gemt væk af de mange høje træer, men ind i mellem trængte der små lysstråler igennem, som lavede skygger i vores ansigter. Der var magisk.

Bemærk! Dette indlæg er tidsindstillet da jeg, som sagt før, er i Spanien. Jeg vil også lige gøre opmærksom på, at Pauline har taget det første billede der bliver vist i dette indlæg. 

tirsdag den 24. juli 2012

Butterfly fly away

Om ca. 24 timer sidder jeg i et fly på vej til solrige Spanien, hvilket resulterer i at bloggen bliver lidt stille de næste 2 uger. Jeg regner dog med at tidsindstille et par indlæg, så I får noget at læse om, alt i mens jeg ligger på stranden, er oppe i bjergene, beundrer Alhambra eller hvad jeg nu ellers kan finde på.

lørdag den 21. juli 2012

Møn









I dag kom jeg hjem fra fire fantastiske dage på Møn. Jeg tror aldrig jeg har set så smukt et landskab før, og aldrig har jeg haft så ondt i fødderne som nu af at gå alle de lange ture som jeg har. 497 trin ned, 497 trin op, smukke blomstermarker, små dunede skyer på himlen, fossiler, morgenture på klinten, møn is (som jo hører sig til, hørte jeg) og en masse andre uforglemmelige oplevelser.

søndag den 15. juli 2012

Loppefund





Ih, hvor har jeg altså glædet mig til at vise jer disse ting, jeg fik købt på et loppemarked i dag. Den yndigste skrivemaskine, ved navn Erika, et smukt gammelt Polaroid kamera, og en lækker lædertaske. Tilsammen 75 kr. i alt. Lige inden vi tog afsted sagde jeg at det var disse ting jeg ville kigge efter, og mærkværdigt nok, lå de allesammen og ventede på mig. Åh, hvor jeg glæder mig til alle de hyggelige breve jeg kommer til at skrive, og alle minderne gemt som polaroid fotografi.

Forresten har jeg også lige en anden nyhed; i går bestilte min far et spejlreflekskamera (!!). Det blev et "Canon eos 60d", et vældig dyrt kamera. Dog er det hans, men det ender garanteret med at det er mig der kommer til at bruge det mest, haha!

Hvad er jeres bedste loppefund?

torsdag den 12. juli 2012

Regn, regn, gå din vej...





Endelig kunne jeg føle sommeren. Helt stille og fredfyldt var den der, næsten uden jeg lagde mærke til det. Jeg var bare så glad, og tilbragte hele dage under skyggen af mit æbletræ. Jeg kunne plukke jordbær, spise sure kirsebær og gå og holde øje med hindbærene, som langsomt begyndte at få farve. Og idag er det ikke vejr til andet end at sidde indenfor og drikke lemon te, se en film, og bosætte sig under sin dyne. Igår fik min mor et "nødopkald" fra min papmormor. Hun var blevet rigtig syg, og kunne ikke passe min onkel (haha, det kræver en længere forklaring),  så derfor ringede hun og spurgte om vi ikke kunne passe ham. Efter flere timers skrigeri, og "Solen er så rød mor" omkring 20 gange, faldt han endelig i søvn i min favn.

Tusind tak fordi I er begyndt at skrive flere kommentarer, det er rigtig dejligt!

fredag den 6. juli 2012

Siden sidst har jeg:

1. Været på kanalrundfart i København, og har bla. beundret den lille havfrue, operahuset og de hyggelige husbåde
2. Drukket skoldhed te med honning, som har lindret min ømme hals
3. Langt om længe fået min egen bærbar. Den er af mærket HP og modellen hedder DV6-6C50

Hvad går I rundt og laver?

onsdag den 4. juli 2012

Tyve små gule blomster

Der ligger tyve yndige gule blomster i min hånd. Hver enkelt lille blomst, symboliserer én af mine læsere. Jeg havde ikke i mine vildeste drømme troet at jeg ville få tyve faste læsere! Især ikke så hurtigt. Jeg havde aldrig troet jeg jeg skulle blive "til noget" inde for denne fantastiske blog verden. Der findes så mange fine og inspirerende blogs, men alligevel er der tyve mennesker der giver sig tid til at læse min tanker, se mine billeder og en gang i mellem ligge en lille kommentar. Ih, hvor har jeg det bare skønt lige nu. Jeg håber at I har det ligesådan. Tusind tak!

mandag den 2. juli 2012

Starten på en ny måned




Min solcreme er lækker, jeg ved det godt.

//Nederdel - Vistnok fra New Yorker // Blomster top - Vistnok også fra New Yorker // Parfume - Gave fra min far// Solcreme - Matas//

Disse ting, er ting som jeg virkelig har gjort brug af i juni måned. Nu har vi så taget hul på juli, og kan med glæde se frem til en hel måned med sommerferie, ihvertfald for mit vedkommende. Håber i har det godt derude, og har nydt de enkelte solskinsdage der har været. I dag var jeg med min morfar og min søster, ude og finde guld, haha. Som I nok har regnet ud fandt vi ikke noget, men det var da hyggeligt alligevel. Desværre glemte jeg mit kamera (igen!), skønt der var utrolig mange ting at tage billeder af.

Noget andet jeg gerne lige ville fortælle jer er, at jeg nu har 13 faste læsere (hurra!), men jeg savner dog virkelig jeres små søde kommentarer. Mange af mine indlæg har slet ikke nogen kommentarer. Har I ikke noget at skrive eller interessere det jer bare ikke? Jeg synes ihvertfald at det er hyggeligt at læse hvad I synes, så det ville altså være rart.

Så har jeg lavet lidt om på layoutet. Hvad synes I om det? Bliver det for meget med det ude i siden? Jeg vil rigtig gerne hører jeres mening, så jeg kan gøre bloggen bedre.