En lille besked

Jeg ville egentlig bare fortælle jer, at der nok kommer til at gå lidt længere tid, før svarene på spørgerunden kommer ud. Det tager lidt længere tid end jeg havde regnet med.

Hiding the sun

Hvornår kommer foråret? Jeg savner at danse under solen i grønt græs, og plukke påskeliljer og vintergækker, selvom man næsten ikke nænner at fjerne dem fra deres lille stykke jord. Og selvom man kan se de små blomster prøve at trænge igennem det tunge lag sne, er det stadig ikke det samme. Fuglene kvidre, ja, men hvorfor har jeg ikke den forårsglæde i mig endnu? Vinteren burde for længst være borte, og nu kan vi blot håbe på at vi får det rigtige forår at se. Jeg kan næsten ikke vente.

A little light of mine

Forleden dag kom min mor hjem denne fine lyskæde, og jeg er simpelthen blevet så glad for den. Jeg har hængt kæden over mit store verdenskort sammen med mine polaroid billeder, og hvor er det rart at se hele verden blive lyst op af fine små lyserøde blomster. Jeg bliver helt glad!

Honey, it's spring!

 Når solen står højt på himlen, al sneen er smeltet bort, og der kun er glade tanker og smil tilbage, holder jeg meget af at være sammen med min dejlige veninde, Pauline. Jeg tager tit kameraet over skulderen, og begiver mig ud på eventyr med denne glade og utrolig smukke pige. Sammen tager vi ud og nyder foråret, og foreviger øjeblikket.

Noget på hjertet?

Der var nogle af jer der ønskede at jeg lavede en spørgerunde - så spørgerunde skal I få!

Jeg føler egentlig ikke at I kender mig så godt, måske har jeg ikke været så god til at åbne mig op for jer. Jeg har ikke løjet for jer, men jeg tror jeg har gemt mig bag ved mine billeder.

Så dette vil blive en rigtig god mulighed for at I kan lære mig bedre at kende.

I kan spørge mig om alt mellem himmel og jord, alt fra yndlingsfarve til fremtidsdrømme. Spørg løs!

Jeg skal også lige spørge jer om noget; vil I gerne have at jeg svare på spørgsmålene i en video eller skal jeg bare svare i et indlæg? Hvad synes I?

I kan stille spørgsmål i kommentaren eller sende en e-mail indtil den 8. marts. 

 

Og så en sidste ting; min og min klasses film er næsten lige blevet lagt ud på filmlinjen. Vi har brugt rigtig lang tid på at lave en forholdsvis kort film, og jeg synes at jeg har lært rigtig mange gode ting. Det hat været fantastisk at arbejde sammen med bl.a. proffesionelle instruktører og fotografer. Jeg må indrømme, at i starten var jeg kritisk omkring det at vi skulle lave film. Men nu her er jeg meget taknemmelig for at have fået lov til at opleve det jeg har.

Filmen er en gyser som handler om drengen Lucas der bliver uvenner med kæresten Nannas. På vej hjem fra en fest møder Nanna en mystisk dreng. Men hvem er han, og hvad vil han hende egentlig?

Du kan se filmen her.

Der mangler noget

Min blog er efterhånden blevet så kedelig og ensformet. Der mangler at ske noget. Har I nogle gode ideer? Måske ville en giveaway med små søde gaver og et hyggeligt brev gøre det? Eller en spørgerunde hvor jeg kan svarer på alle jeres spørgsmål. Flere photoshoots? Hvad synes I? I skal være så velkomne til at sende idéer til bloggens mail: hverdagsmagi@live.dk eller skrive dem i kommentarerne. Tak!

Sommer

Jeg savner sommeren. Jeg savner det at have fri, og sovelænge. Jeg savner at blive vækket af solens stråler, som kærtegner min kind.Jeg savner at gå med bare tæer i det friske grønne græs, og plukke søde dybrødejordbær. Jeg savner at spise alle dagens tre måltider på terrassen under denhede sol. Jeg savner at hoppe på trampolin, og mærke suset i maven hver gangdet går nedad. Jeg savner at hoppe op på min cykel, og udelukkende følge lydenaf havets brusen og duften af saltvand. Jeg savner at gå ture i skoven, med enkæmpe isvaffel, og Molly der spæner frem og tilbage. Jeg savner at sejle tilSverige med Morfar og farer vild i de svenske skove, fordi han altid insistererpå at tage en lille omvej. Jeg savner at løbe rundt på min mormors plæne, ogsvinge mig i rebet ved skoven med min onkel. Jeg savner at være hos min farmor,hvis grønne møbler bliver endnu finere på en smuk sommerdag. Jeg savner atmødes med Pauline på ”toppen af bakken” og cykle i fællesskab hen til voreshemmelige sted. Jeg savner familiearrangementer hjemme hos mig selv medsodavand og vikingespil. Alt i alt savner jeg bare overskuddet alle menneskerhar om sommeren, glæden og smilene. 

Jeg savner sommeren.

Den jeg er

Hvem er jeg?

En ting er gået op for mig; jeg har aldrig rigtig fortalt noget om mig selv, herinde på bloggen. Mine tanker og synsvinkler javist, men aldrig noget helt konkret. Ved i overhovedet hvordan jeg ser ud? Det gør I sikkert ikke, og det ærgrer mig at jeg ikke har lavet denne slags indlæg noget før.
Hvor skal jeg starte? Jeg er 13 år gammel. Mit navn er Cathrine, hvis I ikke allerede har fundet ud af det, haha. Jeg er meget stille, men jeg ser ikke mig selv som den indelukkede person. Det er først når jeg kender en person rigtig godt, at jeg kan snakker løs og alverdens ting. Jeg holder af at læse. Jeg har altid læst, siden jeg var helt lille. Det skifter meget hvad jeg læser, og det afspejler meget mit humør. Og så kan jeg også godt lide at tage billeder, jeg elsker at kaste mig ud i diverse projekter og photoshoots, og lege med redigeringen. Jeg går ikke til nogen sport, men jeg har dog prøvet lidt af hvert som dans, håndbold, tennis, ridning osv.
Når jeg bliver ældre, vil jeg gerne rejse verden rundt. Jeg er meget interesseret i andre landes kulturer, og jeg elsker at opleve nye ting. På lige det punkt er jeg meget nysgerrig. At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen engang.
Jeg drømmer om at bo på en herregård, med et gammelt støvet bibliotek med tunge lædermøbler, midt inde i en smuk grøn bøgeskov.
For tiden er jeg meget sammen med mine dejlige veninder Amanda og Pauline. Jeg har det altid sjovt sammen med Pauline, og hende laver jeg de skøreste ting sammen med. Vi har så mange gode minder sammen. Amanda og jeg har kendt hinanden siden… altid. Vi er vokset op sammen, og hun er virkelig en sand ven. Jeg kan altid slappe af med hende, og vi behøver ikke at lave noget særligt.

Jeg drikker både kaffe og te, lytter til både Bon Iver og Rita Ora, elsker både sort og hvid, kan både være stille og lyttende men samtidig høj og snaksalig.
Ærlig talt har jeg problemer med at finde ud af hvem jeg overhovedet er. Det blev ikke til meget i denne omgang, men jeg håber at det har givet dig et lille indblik i, hvem jeg er.

En sidste ting, på tirsdag tager jeg på et nyt eventyr. Jeg skal på lejrskole med min klasse, hvor vi skal producere en film. Jeg var så heldig at jeg fik rollen som fotograf, og jeg er meget spændt på hvad nye interessante ting jeg kommer til at lære. I mellemtiden kommer der nok ikke nogen indlæg, men hvis I følger mig på Instagram, cathcatty, vil jeg lægge billeder ud fra min tur.

Winter Wonderland

 

 

 

 Jeg må indrømme at det ikke lige var det jeg mente med at jeg ikke ville blogge så ofte mere. Der er jo gået over en uge, men jeg har simpelthen haft så travlt! Derfor var det rart at gå en lang tur, da jeg kom hjem, og kigge over de sneklædte træer og rimtågen som gemte det bakkede landskab lidt væk. Og den orange sol, som mindede mig om solen man altid ser over den afrikanske savanne, gjorde bare eventyret lidt mere eventyrligt.

Old friends hidden in old polaroids

Minder om gode dage, evigt gemt i et lille polaroid fotografi.
Den perfekte ramme, til perfekte minder!

Time goes by

Jeg er helt nervøs. Nervøs for at I alle har glemt mig. Nervøs for at I aldrig vil læse denne blog igen. Nervøs for året 2013. Nervøs for om jeg mon har truffet de rette beslutninger, og om jeg mon vil i det nye år. Nervøs for alting.

I år valgte jeg at starte denne her blog, og det har været en af de bedste ting jeg har gjort. Alle de søde kommentarer jeg får, de gør mig så glad indeni. Denne blog har helt klart været et frirum for mig, et sted hvor jeg kunne dele mine tanker, gode såvel som dårlige. Et sted hvor jeg kunne dele mine billeder, og oven i købet få ros for dem. Så jeg vil egentlig bare gerne sige tak. Tak for alle de smil i har bragt frem, og for at give jer tid til at smutte forbi min blog, selvom det kun var ti sekunder. Det betyder alligevel en del.

I slutningen af november valgte jeg at holde en pause. Der gik så lang tid mellem mine indlæg, og jeg var bange for at miste jer alle sammen. Så jeg gjorde det officielt og holdte en lille pause. Jeg fortryder selv at jeg gjorde det, for jeg har virkelig savnet "mit lille sted".

Jeg vil begynde at blogge igen, men jeg kan ikke love jer at det bliver ofte. Skolen tager meget af min tid, og jeg er vel typen der let bliver småstresset. Jeg har heller ikke lyst til at ligge ligegyldige ting ud på min blog, så det bliver nok sådan det er.

Jeg ønsker alle jer fantastiske mennesker derude et fantastisk 2013!
Pas på jer selv!

Undskyld for dette lange, men forhåbentlig ikke alt for kedelige indlæg, jeg synes bare lige I skulle vide det.