Regn, regn, gå din vej...

Endelig kunne jeg føle sommeren. Helt stille og fredfyldt var den der, næsten uden jeg lagde mærke til det. Jeg var bare så glad, og tilbragte hele dage under skyggen af mit æbletræ. Jeg kunne plukke jordbær, spise sure kirsebær og gå og holde øje med hindbærene, som langsomt begyndte at få farve. Og idag er det ikke vejr til andet end at sidde indenfor og drikke lemon te, se en film, og bosætte sig under sin dyne. Igår fik min mor et "nødopkald" fra min papmormor. Hun var blevet rigtig syg, og kunne ikke passe min onkel (haha, det kræver en længere forklaring),  så derfor ringede hun og spurgte om vi ikke kunne passe ham. Efter flere timers skrigeri, og "Solen er så rød mor" omkring 20 gange, faldt han endelig i søvn i min favn.

Tusind tak fordi I er begyndt at skrive flere kommentarer, det er rigtig dejligt!