Regn

Når regnen for alvor indtager det lille land Danmark, er der intet bedre end at ligge i sin bløde sofa, med en varm kop kakao, og en disney film. Høre de små skrøbelige dråber der ligeså stille banker på ruden, og ønsker sig inden for i varmen. Sagte triller de ned, for til sidst at synke ned i jorden, og forsvinde helt. Jeg vil ikke lyve, og sige at jeg elsker regn. For det gøre jeg ikke. Ligesom så mange andre synes jeg der er noget deprimerende over regn. Som tårer, der næsten gør det umuligt for os at træde uden for en dør, uden at blive helt genneblødte og i andre tilfælde gør os forkølede. Men alligevel, på en lys dag, kan jeg nu godt se det gode i regnen. Jeg elsker at ligge i min seng, og høre på regnen ramme min rude. Som en vuggevise, luller den mig ligeså stille ind i en sovende tilstand. I tørvejr. Under min varme dyne. I drømmeland.